Flytning fra lejlighed til hus del 1

Flytning kræver nøgler til det nye sted
Flytning fra Tønder til Ballum, fra lejlighed til hus, har været i tankerne i langtid, selv inden vi flyttede til Tønder.

Før vi lavede en flytning til Tønder, havde vi været ude og se et hus i flere omgange, med forskellige erhvervsfolk, som fik deres ekspertise i brug, til at hjælpe os, da vi ønskede at købe det. Vi endte med ikke at købe huset, men har løbende holdt øje med mulige huse i Ballum. Vi fandt ikke et vi ønskede at købe og pludselig en dag på facebook kom der et fint hus, op på facebook, som var til leje. Vi snakkede kort om det, men blev i første omgang droppet, da vi ikke havde boet langtid i Tønder. Nogle dage senere blev vi tagget i opslaget og vi snakkede så videre om det var noget vi skulle prøve. Helle skrev til dem som boede til leje, om vi kunne få lov til at se det, hvilket naturligvis var muligt. Jeg var dog ikke med, da tidspunktet ikke passede mig.

Men hvordan var huset så?

Helle tog ud og så huset, dannede sig et indtryk og fik overblik over mulighederne. Da hun kom hjem snakkede vi lidt om hvordan det hele var og så lagde vi det egentlig lidt på hylden igen. Nogle dage senere fik vi mere tid til at snakke det hele igennem. Vi fik snakket om de gode og dårlige ting ved at flytte til Ballum i et hus. Vi blev rimelig hurtigt afklaret med at vi synes de gode ting, opvejede de dårlige ting. Vi tog snakken igen et par dage efter, for at vi lige kunne gå og tænke over det hver for sig. Vi kom frem til samme konklusion, vi skulle prøve det af og nu havde vi muligheden. Så vi skrev til lejerne at vi gerne ville overtage og vi kom så i kontakt med udlejeren. Vi fik skrevet under på lejekontrakten og så begyndte projekt flytning – igen.

Læs om Ballum Byfest her

Projekt flytning skudt igang

Nu var lejekontrakten skrevet under, så nu vidste vi hvornår vi skulle flytte. Der gik ikke langtid, før de første to, af mange, flyttekasser var blevet fyldt op. Dagene gik og flyttekasserne blev stille og roligt flere og flere. Der blev ved med at være ting som skulle i flyttekasser. Det var ikke til at forstå hvor mange ting vi egentlig havde i lejligheden. Det bliver spændende at se hvordan vi opbevarer de forskellige ting i huset. Vi har talt os frem til at der endte med at være 23 fyldte flyttekasser. Vi nærmede os weekenden hvor det hele skulle flyttes og nøglerne overdrages.

En hel dag sat af til at flytte

Det blev tid til at flytte vores ting. Vi lånte 2 lukkede trailere og 2 biler til at køre disse trailere. Vi havde forventet at vi skulle bruge en hel dag til at flytte og en hel dag til at gøre rent. Vi havde heldigvis i dagene op til gjort rent så snart der var pakket ned i det område. Det betød at vi ikke skulle bruge en hel dag på at gøre rent. Der var derfor afsat 2 dage til alt, men vi kunne klare det hele på 1 dag, hvilket var virkelig rart. Grunden til at det var muligt på 1 dag, var især også fordi vi kunne låne de 2 lukkede trailere. Vi regnede med at vi skulle køre to gange med begge trailere, men det var muligt med én gang med hver. Mens min svigermor og jeg kørte mod Ballum, gjorde Helle hovedrent i lejligheden.

Lang dag med flytning snart overstået

Da vi kom til Ballum og fik sat alle tingene ind i huset, skulle vi ud og aflevere trailerne, den ene i Jejsing og den anden i Tønder. Da de var afleveret, kørte vi hen og tog Helle og de sidste ting med til Ballum. Da vi kom til Ballum igen, tog vi de sidste ting med ind i huset. Helles bedstemor var (igen) så sød at tilbyde aftensmad, hvilket var dejligt efter en lang dag med flytning. Det var rart at vi ikke skulle til at tænke på aftensmad, men bare møde op og hygge os, samt slappe af. Vi nyder når vi får mulighed for at samles med venner og familie.

Tjek vores lærlings hjemmeside ud her

En tanke om “Flytning fra lejlighed til hus del 1

Skriv et svar